23948sdkhjf

Elektrikernes ledighed falder fortsat

Arbejdsløsheden blandt elektrikere fortsatte nedad i november. Øget beskæftigelse ser ud til først og fremmest at komme de yngste og de ældste til gode.
Den seneste tids positive udvikling i elektrikernes beskæftigelse fortsatte i november måned.

Ifølge opgørelsen fra Dansk El-Forbund fra den 19. december var 4,18 % af de forsikrede medlemmer arbejdsløse i november. I oktober gjaldt det 4,81 %. Antallet af forsikrede medlemmer var i de to måneder ens på nær en enkelt – 22.800 i november og én mere i oktober. I alt kom 141 elektrikere i arbejde i løbet af måneden.

Færre unge og gamle arbejdsløse
Arbejdsløsheden har længe især været problematisk for de unge mellem 20 og 24 år, men også her fortsætter den positive udvikling. Hvor der i oktober var 8,93 % arbejdsløse var tallet i november faldet med 0,76 % til 8,17 %.

Procenterne dækker faktisk over en endnu mere positiv udvikling. I oktober var der 2.270 forsikrede medlemmer i aldersgruppen, mens der i november var 2.325. Altså en lavere procent trods flere medlemmer.

Også hos de 55 til 59-årige er ledigheden faldet. I november var ledigheden i aldersgruppen på 5,6 %, mens den i oktober var på 6,37 %. Et fald på 0,77 %.

I oktober var der 2.407 forsikrede og 156 arbejdsløse i aldersgruppen, mens de tilsvarende tal i november var 2.404 og 135.

Flere arbejdsløse i de øvrige aldersgrupper
Når antallet af færre arbejdsløse blandt de 20-24-årige og de 55-59-årige samlet overstiger tallet for hele gruppen af forsikrede elektrikere, betyder det, at ledigheden faktisk er steget en smule for de resterende aldersgrupper.

- Alt i alt er udviklingen jo positiv, og det er da glædeligt, at den først og fremmest er kommet de normalt mest udsatte grupper til gode. Nu må vi jo så se frem til, at det rykker for samtlige aldersgrupper, siger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.

En ikke uvæsentlig del af det samlede fald i bruttoarbejdsløsheden skyldes et markant fald i antallet af medlemmer i jobtræning – altså i løntilskudsordninger. I oktober var 0,95 % i jobtræning, mens det i november gjaldt 0,58 %. I faktiske tal drejede det sig om henholdsvis 216 og 133 personer – altså et fald på 83.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094