23948sdkhjf

Grønt lys til feriecenter og golfbane

Fredningsnævnet for Midtjylland har afvist at frede et område i Lilleådalen, hvor der er planer om at etablere et feriecenter med 250 ferieboliger og golfbane.
Planen for Favrskov Golf og Wellness Resort bremses ikke af en naturfredning.

Fredningsnævnet for Midtjylland har afvist en sag om fredning af et område i Lilleådalen, som Danmarks Naturfredningsforening rejste i foråret 2010.

En del af området er omfattet af Kommuneplan 09 og forslag til lokalplan nr. 322 for et område til golfbane og feriecenter. Formålet med lokalplanen er at etablere et feriecenter med op til 250 ferieboliger og et tilhørende golfanlæg samt wellnessfaciliteter, restaurant og dertil knyttede funktioner.

Resort tilpasses terrænet
Ifølge lokalplanforslaget skal bygninger i det planlagte Favrskov Golf og Wellness Resort tilpasses landskabet og terrænets karakter. Bebyggelse skal placeres samlet og med udgangspunkt i det tidligere campingareal på området. Endeligt fremgår det, at ingen bebyggelse må være nærmere Lilleåen end 150 meter.

Projektet for Favrskov Golf og Wellness Resort er udført i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema.

Planen lever op til de ønskede hensyn
I kendelsen fremgår, at områdets landskabelige værdier bør bevares, men fredningsnævnet mener, at blandt andet Favrskovs Kommuneplan 09 og forslag til lokalplan sikrer de hensyn, som Danmarks Naturfredningsforening ønsker at opnå med en fredning.

Nævnet udtaler, at der ikke er tungtvejende grunde til at gennemføre fredningsforslaget med erstatninger af betydelig størrelse. Det er blandt andet vigtigt for nævnet, at byggeri i vidt omfang vil ske på det areal, der tidligere er anvendt til campingformål, og at etablering af en golfbane kun kræver minimale niveauændringer.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109