23948sdkhjf

Midtjysk entreprenør bygger 137 boliger for AP Pension

Det bliver Byggefirmaet Knudsgaard, som skal opføre det 11.650 kvm bolig- og erhvervsprojekt ”Brofæstet” i Viborg Baneby for AP Pension. 

For entreprenøren fra Højslev ved Skive omfatter totalentreprisen nybyggeri af 100 lejeboliger og 37 ungdomsboliger. Byggeriet består af fire bygningskroppe og fem såkaldte townhouses. Facaden udføres som tegl med en høj taktilitet og stoflighed. Mange af boligerne med egen altan.

Projekt til 200 millioner

AP Pension købte den 8.016 kvm byggegrund af Viborg kommune i forsommeren 2019 for 16,32 mio. kr. 

I den forbindelse lød det, at pensionskassens investering i projektet med boliger, erhverv og rekreative uderum samlet var på mere end 200 mio. kr.   

Der opføres desuden et 1.300 kvm hævet terrassedæk med rekreative funktioner, så som regnbede og grønne haver. Under bygningerne og det hævede terrassedæk udføres 124 parkeringspladser, åbne regnbede og udemiljø for liberalt erhverv.

Samlet er der tale om 11.000 kvm boligbyggeri plus 650 kvm til erhverv.

Arkitema er arkitekt på projektet og Cowi er tilknyttet som ingeniør.

Knudsgaard forventer opstart på projektet januar 2021, med afslutning sidst på året i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125