23948sdkhjf

Bæredygtige veje i Tankefuldt boligområde

I det boligområde Tankefuld i Svendborg er det ikke kun valget af boligerne, der begrænser CO2-belastningen. Også områdets veje tager hensyn til miljøet.
I det nye, bæredygtige boligområde i Svendborg, Tankefuld, har NCC i samarbejde med kommunen sat fokus på CO2-udledning og genbrug.

Vejenes bærelag er derfor produceret med et indhold af genbrugsmaterialer på 81 %.

Byudviklingsprojektet Tankefuld skal være miljømæssig bæredygtigt. I området skal valget af bolig tages med en prioritering af lav CO2-belastning og miljøvenlige standarder, samt det faktum, at boligen er udformet med grundige overvejelser om indretning og materialekvalitet.

Det var disse tanker, som spillede ind på valg og produktion af belægningen.

Energikrævende produktion
Indledningsvis blev det besluttet at anvende så meget genbrugsasfalt som muligt. Herved genanvendes både stenmaterialer og ikke mindst bitumen fra genbrugsasfalten. Fremstilling og håndtering af ny bitumen er meget energikrævende, og anvendelse af genbrugsasfalt giver derfor en reduktion i den totale CO2 udledning.

Asfalten skulle fremstilles på NCC’s fabrik i Odense, som er i stand til at producere med 20 % genbrugsasfalt, så derfor blev recepten designet med dette indhold af genbrugsasfalt. I korte træk er recepten på belægning med 81 % genbrugsmateriale et indehold på 20 % genbrugsasfalt, 37 % fejesand og 24 % sten fra fejesandet. Der er således kun anvendt 19 % nye stenmaterialer! I princippet er en stor del af materialerne således bragt tilbage til den kommune, hvor de kommer fra.



Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172