Skifteretten i Sønderborg har den 20. december taget Haderslev Ny Tømrerforretning ApS under konkursbehandling efter at have modtaget begæring dagen før.
Kurator er advokat Erik Schøt-Bæk, Storegade 86, 2., 6100 Haderslev.
Tømrer- og snedkerfirmaet havde i 2009-2010, hvor den senest offentliggjorte årsrapport er fra, en bruttofortjeneste på 1,13 mio. kr. mod 284.109 kr. det foregående år. Resultatet før finansielle poster var 206.706 kr. mens det i 2008/2009 var negativt med -1,14 mio. kr.
AnnoncePå bundlinjen var årets resultat et beskedent overskud på 15.322 kr., hvor der året før var underskud på -982.046 kr.
Egenkapitalen var således negativ med -244.212 kr.
AnnonceFirmaets ledelse oplyste i årsrapportens ledelsesberetning, at man forventede at genetablere egenkapitalen via indtjening og eventuelt salg af ejendomme.
AnnonceI årets løb havde firmaet reduceret lønomkostninger. Det kommer til udtryk ved, at det gennemsnitlige antal ansatte i firmaet var 4, hvilket er to mindre end i 2008/2009.
Annonce Annonce