23948sdkhjf

Velux lukker dansk fabrik og massefyrer

Vinduesproducenten Velux lukker sin fabrik i Skærbæk i Sønderjylland, hvor der er 130 ansatte.

Det oplyser Velux i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Fabrikken fremstiller trækomponenter, men det skal i fremtiden gøres på andre af Velux' fabrikker i Polen, Ungarn og Østbirk ved Horsens.

Ifølge firmaet er der i dag ledig kapacitet på de Velux-fabrikker, som Skærbæk Bygningsindustri er underleverandør til, og de vil derfor selv kunne stå for produktion af komponenterne fra Skærbæk.

- Det er svære overvejelser, men da vi har overkapacitet på trækomponenter, er vi nødt til at tilpasse vores produktion for hele tiden at være konkurrencedygtige, siger pressechef Jens Bekke.

Læs også: Chef om Velux-lukning: - Sådan noget kommer altid på et dårligt tidspunkt

Produktionen i Skærbæk Bygningsindustri forventes at være afviklet i løbet af foråret, og Velux forventer, at nogle medarbejdere får tilbud om nyt job i andre funktioner i selskabet.

Der indledes nu forhandlinger i samarbejdsudvalget, som senest skal være afsluttet inden 21 dage, oplyser Velux.

Produktion fire steder i landet

Velux Gruppen har i Danmark herefter produktion i Skjern, Thyregod, Brædstrup og Østbirk, hvor gruppens globale center for produkt- og teknologiudvikling også ligger.

Hovedsædet ligger i Hørsholm. Ud af koncernens cirka 11.500 medarbejdere er 2.300 ansat i Danmark. 

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.265