23948sdkhjf

VVS-firma vinder opgaver på rådgivning

Stort fokus på energirigtige løsninger for boligejere giver pote for Nordbyens Energi og VVS.
Når Nordbyens Energi og VVS installatører er på kundebesøg, er rådgivning om, hvordan en opgave kan udføres mest energibesparende en naturlig del af arbejdet.

- Den er sikker hver gang, at kunden gerne vil høre noget om isolering og vinduer, og det kan vi hurtigt rådgive om. Dernæst er der en række ting, som boligejerne ikke altid selv er klar over, at de kan spare varme på at få skiftet ud. Det gælder for eksempel i forhold til veksler og radiatorventiler, siger indehaver Henrik Rasmussen til Dansk VVS.

Ifølge Henrik Rasmussen har boligejerne fået øjnene op for de store besparelser, som ligger i vandbesparende produkter. Dog oplever han, at mange boligejere er tilbageholdende i forhold til større investeringer i energirigtige løsninger.

Problemet er den lange tilbagebetalingstid. Den almindelige boligejer vil gerne se besparelser indenfor tre til fem år, mens en større opgave som rørisolering tjener sig ind på den noget længere bane.

Følger kunden hele vejen
I Nordbyens Energi og VVS har en ud af ti opgaver udelukkende et energibesparende sigte.

En hjemmeside, hvor kunderne kan læse om de forskellige tilbud og tilskudsordninger, ligesom virksomheden tilbyder at hjælpe med at søge tilskud, er ifølge Henrik Rasmussen med til at løfte opgaveantallet.

- Det gør vi, fordi vi dermed er med hele vejen i projektet. Når vi hjælper med at søge tilskud, er det naturligt, at det er os, som kommer til at stå for udførelsen af opgaven, siger Henrik Rasmussen til Dansk VVS.

Nordbyens Energi og VVS har eksisteret i syv år og har 25 medarbejdere.

Artiklen er en redigeret udgave af Rådgivning på hver opgave giver resultater , som tidligere er bragt i decemberudgaven af branchemagasinet Dansk VVS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25