23948sdkhjf

Efter opkøbet: Farvel til Orbicon og goddag til WSP

Et års tid efter, at rådgivervirksomheden Orbicon blev købt af canadiske WSP, tager firmaet nu navneforandring til WSP Danmark. Det skete officielt den 30. september, skriver rådgivervirksomhed i en pressemeddelelse. 

Siden opkøbet har firmaet gået under dobbeltnavnet Orbicon | WSP, mens den endelige overgang blev planlagt. Forandringen har fået lov til at sætte sig hos såvel kunder som medarbejdere. En støt stigende ordrebeholdning og fastholdelse af medarbejdere samt tilgang af nye medarbejdere tyder i WSP’s på, at integrationen har været vellykket. 

– Det har været en topprioritet for os at sikre, at medarbejderne har kunnet føle sig trygge og som en del af processen, og at vores kunder forstod, hvad der skete, og ikke mistede fornemmelsen af, hvem vi er. Derfor besluttede vi også at bruge et år til gradvist at vænne os til det nye navn, og det har betydet, at vi nu føler os klar til næste fase og til at ændre navnet Orbicon til WSP Danmark, siger Per Christensen, adm. direktør i WSP Danmark, i pressemeddelelsen. 

Åbner døren til større projekter

WSP er en global rådgivervirksomhed med ca. 49.000 medarbejdere. De købte Orbicon for at få en stærk repræsentation på det danske marked og for at styrke deres ekspertise inden for miljø og klimatilpasning, hvor selskabet har en ambition om at opnår en markant position. Den ambition passede Orbicon ind i med rødder i Hedeselskabet, som solgte rådgivervirksomheden til WSP. 

I forbindelse af salget opridsede Per Christensen i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad ambitionerne fra dansk side. Adgang til WSPs kompetencer og ekspertise skal gøre firmaet i stand til at konkurrere om de helt store projektet herhjemme, og på medarbejderfronten lød forventningen på, at vækst vil øge behovet for medarbejdere fra 500 til 1000 i løbet af de - dengang - næste tre år.

Udover muligheder for nye typer af opgaver er mange medarbejdere nu også blevet en del af globale vidensnetværk, og synergierne er da også begyndt at vise sig. Eksempelvis har rådgivervirksomheden lige løst marine opgaver i Sverige med en specifik kompetence inden for ålegræs, og svenskerne har ligeledes fået interesse i en ny geofysisk metode, som WSP anvender i Danmark.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141