23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Håndværksmestre har fokus på IT-værktøjer

De mest IT-modne håndværksvirksomheder har fokus på sammenhængen mellem IT-værktøjerne

- Langt de fleste håndværks- og entreprenørvirksomheder har indkøbt mindst ét IT-værktøj gennem de seneste 5-6 år, og en del har flyttet mange arbejdsprocesser fra papir og over i et eller flere IT-værktøjer. Derfor bliver jeg også stødt, på vegne af de danske håndværks- og entreprenørvirksomheder, når de bliver beskyldt for at være konservative og uinteresserede i at udvikle deres forretning – især i forhold til digitalisering. Vi mærker en kæmpe forandring fra hvorfor skal vi implementere IT-værktøjer til hvordan skal vi implementere IT-værktøjerne?

Det siger direktør Martin Profit Jakobsen fra IT-rådgivningsfirmaet Basit. Udover at være med i dommerkomiteen , så er Basit den faglige ansvarlige for konkurrencen og har, med rollen som byggeriets uvildige IT-rådgiver, været med i rigtigt mange succesfulde IT-implementeringer.


Mange IT-værktøjer

- Hvis man ser på de mest IT-modne virksomheder, så har mange købt op til 10-15 forskellige IT-værktøjer til alle former for arbejdsopgaver, hele processen fra tilbudsgivning til aflevering – og herunder de administrative opgaver. Lad os tage et eksempel med en projektleder. De nævnte IT-værktøjer er ikke en anbefaling, men de er nævnt for at illustrere situationen.

• Tegningshåndtering: Bluebeam

• Kalkulation: Sigma

• Planlægning/Projektstyring: Project Online Professionel

• E-mail: Office365/Exchange/Outlook

• Materielstyring: Hilti On!track!

• Dokumenthåndtering: WorkPoint365

• Finans: NAV

• Fakturagodkendelse: Document Capture

• Rapportering: PowerBI

• Kvalitetssikring: Ajour

Dertil kommer de mere EDB lignede værktøjer i Officepakken, som Excel og Word. De timelønnede i virksomheden laver også tidsregistrering, som projektlederen skal godkende, forklarer Martin Profit Jakobsen og tilføjer, at selv hos de mindre virksomheder er det ikke ualmindeligt, at IT-værktøjskassen er godt fuld, hos den enkelte medarbejder.

Skaber også udfordringer

Digitaliseringen og omfanget af IT-værktøjer skaber imidlertid også en række udfordringer,

- Der er flere udfordringer, og det handler meget om implementeringerne. Hvis ikke ledelsen i virksomheden er meget fokuseret på at få medarbejderne med på vognen, så får man ofte ikke ryddet op i de gamle vaner. Det betyder, at nogle medarbejdere arbejder videre som de plejer, og dermed har virksomheden pludseligt fået flere samtidige arbejdsprocesser, og så er værdi af IT-investeringen truet.

Hvis man alligevel skal forholde sig til, at nogle arbejder anderledes, så kommer der risiko for fejl, og fejl i byggeriet koster penge. Det ved alle, understreger Martin Profit Jakobsen.

- Gennem de sidste 2-3 år har vi, sammen med vores bedste kunder, arbejdet med IT-overblik. Virksomhederne har behov for at opbygge et IT-overblik og ikke mindst vedligeholde det. Et IT-overblik sikrer, at ledelsen i virksomheden kan skabe en sammenhæng mellem arbejdsprocesserne og medarbejderne, således at alle informationer (data) bliver bundet sammen.

Det handler om at få udarbejdet en IT-status og en IT-handlingsplan, med udgangspunkt i, hvor man vil hen med sine IT-investeringer, fastslår Martin Profit Jakobsen.

DELTAG I KONKURRENCEN

Det er jo nemt at finde og købe IT-værktøjerne – værdien bliver først skabt når det gavner arbejdsprocesserne og kunderne. Og IT-modenheden bliver målt på det. Ikke på, hvor mange IT-værktøjer der er blevet indkøbt, eller hvor smarte IT-værktøjerne er.

IT-modenheden handler om den merværdi som IT-værktøjerne giver.

Læs mere og tilmeld din virksomhed til IT-modenhedskonkurrencen på

itbyg.dk
De Digitale Håndværkere Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|