
Markedet for berøringsfri armaturer er i vækst, og som ny salgschef for Oras’ selskab i Danmark får Jesper Christoffersen til opgave at styrke kendskabet til virksomhedens sanitetsarmaturer på det danske marked.
- Det bliver en spændende udfordring på et marked i markant udvikling. Salget af berøringsfri armaturer har i en årrække været forbeholdt det professionelle marked. Men i takt med udviklingen er berøringsfri armaturer også blevet særdeles interessante hjemme i private boliger, siger den nyansatte salgschef.
Jesper Christensen kommer til Oras Armaturer med brancheerfaring fra blandt andet Sanistål og Brdr. Dahl, og han har en klar idé om, hvad der skal til for at sikre Oras succes på privatmarkedet:
- Berøringsfri armaturer er nu både design- og prismæssigt særdeles attraktive. Samtidig har energioptimeringen også en betydning hjemme hos folk privat – både i forhold til at spare på forbruget af vand og samtidig spare penge på energiforbruget, forklarer den nyansatte salgschef.