23948sdkhjf

Facebook udvider på Fyn - 900 byggejob i de travleste perioder

Facebook har investeret frisk kapital i datacentret ved Odense, så en tredje serverbygning snart ser dagens lys. Det skriver IT-giganten i en pressemeddelelse.

Byggeriet, der fra start har været planlagt til at ligge inden for det eksisterende areal, er netop gået i gang. Det forventes færdigt i 2023. 

- Vi har allerede investeret en masse i lokalområdet, siden vi i 2017 påbegyndte byggeriet af datacenteret, og den nye bygning vil sikre arbejde til bandt andet lokale håndværkere frem til 2023. Byggeriet af den tredje bygning vil beskæftige op mod 900 personer i de travleste perioder, siger Carsten Sørensen, der er chef for datacenteret, i pressemeddelelsen.

Fordobler arealet

Byggeriet af Facebooks datacenter i Tietgenbyen ved Odense gik i gang i 2017 og blev officielt åbnet i september 2019.

Bygningen af et tredje datacenter bliver på 30.000 kvadratmeter. Det lægges til det oprindelige datacenterareal, der i dag måler 56.000 kvadratmeter, skriver Fyens.dk.

Det er britiske Mace, som har været hovedentreprenør på byggeriet af det store datacenter.

Med udvidelsen har Facebook lagt omkring 10 mia. kr. i etableringen af det fynske datacenter, skriver Fyens.dk. 

Kilde: https://fyens.dk/artikel/investerer-10-m...

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156