23948sdkhjf

Unikt parkanlæg følger planen

Rabalder Parken i Roskilde kombinerer som det eneste i verden regnvandsanlæg med skatefaciliteter. Hoffmann A/S vandt først del af projektet,
Arbejdet på et unikt parkområde, der kombinerer skatefaciliteter med et regnvandsanlæg, skrider planmæssigt frem.

Rabalder Parken er navnet på det 40.000 m² stort område på Musicon - gamle Unicon arealer, som bliver omdannet til en kombination af aktivitetspark og regnvandsopsamling.

Der slanger 445 meter kanal sig igennem området, mens der anlægges 110 meter i beton - specielt til glæde for folk på hjul. Langs stien fra Rabalderstræde hen til vandtrappen kommer der trampoliner og hængekøjer, mens der ved bakkerne kommer grillpladser og hængeud-steder. I øjeblikket arbejder de amerikanske betonkonstruktører fra Grindline med bowlen, den store beton-skål, til skatere og rulleskøjteløbere.

Siddeløbende er entreprenørene fra Hoffmann i gang med at anlægge den 200 m² store vandtrappe, der leder vand fra kanalen ned til søen.

Står færdig til sommer
Rabalder Parken bliver første skridt i retning af et løft af de rekreative samlingssteder for Sydbyens borgere.

Hvis vinteren helt holder sig væk, vil parken stå færdig i midten af juli.

Rabalder Parken etableres af Roskilde Forsyning & Roskilde Kommune og er designet af Søren Nordal Enevoldsen, der også står bag Fælledparkens skatepark. Parken er udviklet i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, Foreningen Roskilde Festival og Unicon Beton. Den rekreative del af parken koster omkring 10 mio. kr., mens det tekniske anlæg beløber sig til 25 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095