23948sdkhjf

DS Flexhal ser mod udlandet

Byggevirksomheden DS Flexhal kom ud af 2011/2012 med et minus på over en million. Firmaet vil i 2012 fokusere målrettet på Sverige.
DS Flexhal A/S havde i 2010/2011 en bruttofortjeneste på 12,2 mio. kr., 21 % lavere end i foregående regnskabsår. Resultatet af den primære drift var på -2 mio. kr., hvor det i 2009/2010 var på en halv million.

Resultatet efter skat var et underskud på -1,42 mio. kr., mens der året før kunne præsenteres et overskud på 153.000 kr. Ledelsen betegner i årsrapporten det negative resultat som utilfredsstillende.

I en status over det seneste års aktivitet i decemberudgaven af firmaets nyhedsbrev, FlexFiles, beskriver direktør Kai Rørbæk udviklingen således:

- DS Flexhal var så heldige, at vi i foråret fik opbygget en meget tilfredsstillende ordrebeholdning, og vi begyndte at tro på, at der måske var ved at tegne sig en lidt mere stabil fremtid. Vi gik på sommerferie med en nogenlunde god fornemmelse i maven. Men denne fornemmelse blev ødelagt hen over ferien, hvor vi måtte konstatere at investeringslysten stort set var gået i stå.

Ser mod udlandet
Firmaet arbejder hovedsageligt med udvikling og salg af konceptløsninger indenfor erhvervsbyggeri, og har de væsentligste markeder findes i de nordiske lande og Tyskland. Og netop i udlandet vil virksomheden finde væksten i 2012

- Vi må også konstatere, at vi skal til udlandet for at få større volumenprojekter, som er en af vore kernekompetencer. Projekter som også giver produktion og arbejde på de danske fabrikker i DS Gruppen. Vi vil i 2012 fokusere mere målrettet på Sverige, som er et nærmarked og et marked, der er en vis fremgang i, skriver Kai Rørbæk i FleXfiles.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094