Savværker mangler træ: Man tager mest hensyn til billerne
Af Hos landets savværker begynder konsekvenserne nu at vise sig, efter regeringen og dens støttepartier i sommer stoppede den kommercielle træfældning i 32 danske skove.
I sidste uge lød det fra sjællandske Hvalsø Savværk, at man i øjeblikket lever fra hånden til munden, og også hos midtjyske Grønagergård Savværk og fynske Davinde Savværk ser man problemer med aftalen.
– Det er klart, vi mærker det. Når man laver en aftale om så stor en mængde urørt skov, går det ud over produktionsskovene. Vi lever af at hente træet ude i lokalområdet, og selvom vi ikke mangler træ lige nu, kommer vi til det på sigt, fortæller Jan Kristensen, direktør og indehaver af Grønagergård Savværk som bakkes op af Davinde-direktøren.
– Vi mangler især certificeret træ, og vi har svært ved at skaffe råvarer, fordi det stort set kun er statsskovene, der i øjeblikket er certificerede, fortæller Steen Mikkelsen, direktør og ejer af Davinde Savværk.
Biodiversitet eller klimahensyn?
Begge direktører peger på, at et stop for hugsten i de danske statsskove med stor sandsynlighed vil betyde øget import af træ.
– Og regner vi på CO2-udledningen, hvis vi skal til at hente træ fra Sverige, Rusland og Tyskland, er det jo helt vanvittigt, sammenlignet med hvis vi kan få råvarerne her i Danmark, forklarer Jan Kristensen, og peger på, at mens den øgede mængde urørt skov på den ene side er godt for biodiversiteten, er det på den anden skidt for klimaet.
– Hvis vi opskærer træ og sælger det til eksempelvis byggeri, så bliver CO2’en bundet i mange år, hvorimod urørt skov jo rådner op lige med det samme, forklarer han og understreger, at han ikke er modstander af urørt skov.
– Men der findes allerede en masse urørt skov rundt omkring i landet, som ikke er produktionsskov, så at de lige netop udpeger produktionsskov, er jeg lidt modstander af, forklarer han.
Bedre forhold for billerne?
Også Steen Mikkelsen undrer sig over prioriteringen i den politiske aftale.
– Der er gået politik i den; de vil lægge skov ud som urørt, men der findes jo en masse private skove, der slet ikke er registreret, og hvis man i højere grad tog dem med i overvejelserne, ville man kunne gøre det på en bedre måde, lyder Davinde-direktørens vurdering.
Mange danske savværker oplevede sidste år, hvordan træpriserne globalt blev presset af et overudbud på træ, der skyldtes en sæson med voldsomme insektangreb i de centraleuropæiske og svenske skove. De to savværksdirektører frygter, at risikoen for, at noget lignende sker herhjemme, er øget med aftalen.
– Har nogen overhovedet stillet sig selv det spørgsmål, om mere urørt skov vil føre til flere billeangreb? spørger Steen Mikkelsen, og Jan Kristensen gør sig lignende tanker.
– Billerne ved jo ikke, hvor de skal flyve hen for at finde den urørte skov, og jo mere, de får lov at brede sig, jo større er risikoen for, at der også vil ske store angreb på produktionsskovene herhjemme, vurderer Grønagergård-direktøren, der håber, at regeringen vil arbejde videre med planerne.
– Det her skal løses ved, at man får nogle skovfolk ind og vurderer, hvor det giver mening og hvor det ikke giver mening at lægge den urørte skov, og at man sørger for at se på tingene fra begge sider, lyder det fra direktøren, der mener, at billerne og biodiversiteten i første omgang har fået lov at trumfe hensynet til bæredygtig dansk træproduktion.
– Og det kan ikke nytte noget, at det kun er dem, der går ind for billerne, der bliver hørt; vi er nødt til at finde en balance, så vi alle sammen kan være her, slår Jan Kristensen fast.
