23948sdkhjf

Betonvirksomhed sikrer bundlinjen trods prispres

Et prispresset marked med større udbud og faldende aktivitet indenfor landbruget har sat omsætningen under pres hos betonvirksomheden Give Elementer. 

Trods marginal lavere omsætning i betegner bestyrelsen årets resultat som ”tilfredsstillende”. Samtidig er det lykkedes firmaet at fastholde sin bundlinje i regnskabsåret 2019/2020. Det skriver Give Elementer med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal. 

I 2028/2019 skete en regnskabsmæssig opdeling mellem Give Elementers tre selskaber: Give Elementfabrik A/S, NS Give Elementer A/S og Lundsby Industri A/S. Siden da har Give Elementer gruppen været særlig fokuseret på salg til erhvervsbyggeri. 

Det er især salget af vægelementer til industri- og detailbyggeri, der har udviklet sig særligt positivt. 

– Vores strategiske fokus på erhvervsbyggeriet har givet pote. Vi oplever indenfor erhvervssegmentet stor efterspørgsel på vores isolerede betonelementer, der bliver taget godt imod blandt andet hos landets dagligvarebutikker. Vores salg til detailkæder har i regnskabskåret udviklet sig særdeles positivt. Dertil kommer, at vi igen i år har haft god aktivitet indenfor byggerier, der relaterer til CO2 neutral og vedvarende energi, fortæller Henrik Damø, adm. direktør hos Give Elementfabrik A/S, i pressemeddelelsen. 

I landbrugssegmentet har mange landmænd dog stadig planer om byggeprojekter, der forventes at materialisere sig i takt med lempede kreditgivningsregler og alternativ finansiering. Aktiviteterne indenfor landbruget vil sandsynligvis øges i takt med, at der sker en afklaring af Brexit situationen og den usikkerhed, der er skabt af sporadiske udbrud af svinepest i nabolande. En øget omsætning til landbruget i 2020 er derfor stadig realistisk, lyder det fra betonvirksomheden. 

Med øje for modernisering og effektivisering af produktionen har Give Elementer i regnskabsåret 2019/2010 investeret i sit produktionsapparat og øget produktionsarealet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094