23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Færre store opgaver trækker P. Olesen og Sønner ned

Færre af de helt store nedrivningentrepriser er med til at trække regnskabsresultaterne ned for Horsens-virksomheden P. Olesen og Sønner A/S i den nyligt offentliggjorte årsrapport for 2019/20.

- Vi må tåle en nedgang i aktiviteten på cirka 60 mio. kr. Det skyldes lidt færre entrepriser og gennemsnitligt lavere entrepriser, forklarer økonomidirektør Flemming Blaabjerg.

Han påpeger, at virksomheden kommer fra et "all time high", og at det ikke overrasker dem, at de ikke er lykkes med at fastholde.

Omsætningen lander i det nye regnskab på 360,5 mio. kr. og resultatet før skat på 26 mio. kr. mod 40,9 mio. kr. året før. Nedgangen formulerede Flemming Blaabjerg allerede forventning om i forbindelse med offentliggørelsen af virksomhedens forrige regnskab.

- Det her er noget af det bedste, vi kan præstere. Jeg synes ikke, der er opgaver i markedet til, at vi kan realisere en højere omsætning, sagde han dengang og fortsatte:

- Jeg forventer, at vi laver en omsætning og indtjening lidt under niveauet fra seneste år.

Trods faldet i omsætningen på knap 14 pct. og tilbagegangen på resultatet før skat på 36,5 pct. er nedriveren godt tilfreds.

- Vi lander en overskudsgrad på 8 pct. Der er stor konkurrence i markedet, så derfor er vi godt tilfredse.

- Vi tror på fremtiden og fastholder vores ambitioner. Vi skal fortsætte med at være i toppen af branchen, siger Flemming Blaabjerg.

Sammenligner man virksomhedens top- og bundlinje i det nye regnskab med øvrige større aktører, så fastholder P. Olesen og Sønner netop førstepladsen.

Virksomheden havde ikke offentliggjort de seneste tal for 2019, da Licitationen - Byggeriets Dagblad var aktuel med den årlige analyse af nedriverbranchen tilbage i september.

Men status med det nye regnskab er altså, at virksomheden ikke rykker ned på ranglisten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141