23948sdkhjf

Vinduesdirektør om øget håndværkerfradrag: Teoretisk godt men tvivlsomt timet

For Idealcombi i Hurup Thy har den nordjyske nedlukning betydet et midlertidigt farvel til omtrent 100 medarbejdere på fabrikken samt en produktionskapacitet der tillige med budgetterne nu er blevet skruet ned.

–  Vi har over weekenden nedjusteret vores budgetter, og så må vi køre videre på et produktionsniveau, der ligger omkring 20 – 25 pct. under det normale, fortalte salgsdirektør Claus Winther mandag til Wood Supply.

Nedlukningen rammer på et tidspunkt, hvor der ellers er fuldt tryk på produktionen i Thy.

Claus Winther har tidligere fortalt, hvordan coronakrisen har fået danskerne til positivt at overveje kvaliteterne af de hjemlige rammer og sætte gang i renoveringsprojekter.

–  Vi må knibe os lidt i armen over det marked, vi oplever i dag. Det er meget gunstigt, og vi oplever en stor tilgang, lød det midt i august fra salgsdirektøren.

Et ekstra nyk op

Efterspørgslen fik et ekstra nyk op, da Energistyrelsen d. 15. oktober lancerede en tilskudsordning til energirenoveringer.

–  Vi har samlet set i vort produktprogram Danmarks bedste værdier på energivinduer og dermed også det produkt, der giver boligejerne det største tilskud, så vi har selvfølgelig kunnet mærke, at efterspørgslen er sendt i vejret, og folk er meget obs på at få lagt hurtige ordre ind, fortæller Claus Winther.

Det var derfor heller ikke med udelt fornøjelse, at Idealcombi mandag modtog nyheden om, at regeringen i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger nu har valgt at udvide boligjobordningen med næsten en tredobling af håndværkerfradraget.

–  I teorien er det jo super fedt, men timingen og uvisheden for alle vinduesproducenter i nedlukkede Nordjylland betyder, at vi teorien ikke ved, hvor længe vores neddroslede produktionskapaciteter skal vare ved. Det betyder også, at muligheden for at kunne honorere den store efterspørgsel, som vi allerede oplever, kan blive udfordret, lyder det fra salgsdirektøren.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109