23948sdkhjf

6.300 kvm på sommerfuglepartner-grund i Taastrup

I Klovtofte Erhvervsområde i Taastrup opfører Stensdal Group 6.322 kvm arkitekttegnet projekt med plads til administration, lager og produktion plus varegård. 

– Det er på alle måder nyt og stort for os, eftersom det er første gang, vi opfører nybyggeri til kontor og lager i den skala, fortæller adm. direktør Søren Stensdal i en pressemeddelelse om projektet på Dybendalsvænget 3 i Taastrup.

Det er aarhusarkitekterne Ardess, der har tegnet ejendommen. Og for arkitekterne er der også tale om en første gang; det er deres første erhvervsbyggeri øst for Storebælt. 

– Grundtanken med huset er at skabe en atmosfærefuld helhed – et domicil, som i sin balance mellem rå og forfinede detaljer danner et unikt dna og ramme om sine brugere. Råheden opstår gennem ærlige løsninger, og atmosfæren skabes med en meget bevidst brug af materialer, dagslys, rumlige kvaliteter samt interiør, forklarer Sebastian Schroers, adm. direktør og arkitekt, MAA hos Ardess, om tankerne bag byggeriet. 

Indbygget biodiversitet

Den kommende lejer kan fra start krydse ‘bæredygtighed’ af på kravsspecifikationen. Ejendommen opføres nemlig på en af Stensdal Groups udvalgte arealer, der er officiel “Sommerfuglepartner” med Danmarks Naturfredningsforening.

Byggegrunden har i næsten to år været en aktiv del af ejendomsselskabets strategi om at bidrage positivt til bedre biodiversitet, og er netop blevet officiel “Sommerfuglepartner-grund” med fokus på at skabe bedre levesteder for sommerfugle og bier. Biodiversiteten er tænkt ind i projektet og arkitekturen og vil således opleves som “vild med vilje”, når ejendommen er indflytningsklar.

Samlet er byggegrunden, hvor projektet opføres, 12.887 kvm. Stensdal Group ejer i forvejen ejendommen Mårkærvej 2, med 9.350 kvm bygninger, og ejendommen Dybendalsvænget 3, nabobygningen til byggegrunden, på 13.500 kvm.

Klovtofte Erhvervsområde ligger mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen – populært kaldet “ved Ikea i Taastrup”. Området bærer præg af klassiske erhvervsbyggerier fra sen 1960’erne og 70’erne, typisk med store arealer til lager og logistik. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11