Da GL Entreprise i Maribo i starten af 2010 måtte dreje nøglen om mistede 70 kabelfolk jobbet.
Nu står det også klart, at kreditorerne ikke får midler efter konkursboet. Det er status efter, at Retten i Nykøbing F. afslutter behandling af sagen. Det skriver guldborgsundavis.dk
GL Entreprise var blandt firmaerne, som blev hårdt ramt, da krisen i byggeriet satte ind. I 2008 havde firmaet således et underskud på 1,9 mio. kr. trods en fremgang i omsætningen på 9 mio. kr.
Efter konkursen i 2010 havde de 70 ansatte, hvoraf 60 var polakker, tilgodehavende på samlet 6 mio. kr.