23948sdkhjf

MT Højgaard henter ny IT-direktør i Mærsk

Den forretningsmæssige betydning af it i byggebranchen er stærkt stigende. Derfor har MT Højgaard nu ansat Kerny Ustrup som ny IT-direktør.
Kerny Ustrup kommer fra en stilling som Head of Governance & Strategy/Group IT i Mærsk og tiltræder den 1. februar:

- It er blevet et væsentligt konkurrenceparameter inden for de store projekter i bygge- og anlægsbranchen, både herhjemme og internationalt. Derfor var det vigtigt for os at tiltrække en erfaren IT-direktør, og vi ser meget frem til at begynde samarbejdet med Kerny. Han skal sikre, at vi får det maksimale ud af det forretningsmæssige potentiale, der er i vores it-systemer, siger Flemming Steen, koncernøkonomidirektør i MT Højgaard.

Selv ser MT Højgaards nye it-direktør frem til at prøve kræfter med en helt ny branche:

- Udviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen ser ud til at gå i samme retning som inden for shippingbranchen, hvor it fra at være et hjælpeværktøj nu er blevet en integreret del af virksomhedens produkt og på nogle punkter har større betydning for forretningens resultat end skibene, siger Kerny Ustrup, der ser et stort forretningsmæssigt potentiale i at videreudvikle MT Højgaards arbejde med it.

Skal øge afkastet
Digitaliseringen er for alvor slået igennem i byggebranchen med BIM (Building Information Modelling), som gør det muligt at opføre meget nøjagtige 3D-modeller af selv de mindste detaljer i et bygge- eller anlægsprojekt.

Det medfører en lang række fordele både for bygherrerne og for entreprenørerne. For eksempel er det muligt at beregne mængden af materialer meget præcist, at minimere fejl og at undgå spild.

- At opføre en ejendom som Novo Nordisks nye domicil på mere end 50.000 kvadratmeter eller at designe og installere 111 havvindmøllefundamenter, som vi nu er i gang med ud for Anholt, kræver et kolossalt overblik fra projektlederen. Konkurrenceparametrene inden for vores branche er pris, kvalitet og risikostyring, så vi har nogle avancerede programmer til beregning, projektstyring og kvalitetssikring. Disse programmer – og mange flere – skal Kerny Ustrup nu understøtte MT Højgaard med at øge afkastet af, siger Flemming Steen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141