23948sdkhjf

Nyt velkomsthus til 5 millioner på Mandø

Esbjerg Kommune samarbejder med Mandø Fællesråd om at etablere et Velkomsthus. Hele projektet anslås at koste omkring 5 millioner.
Bag planerne om et Velkomsthus på Mandø står Mandø Fællesråd og Esbjerg Kommune, som er gået sammen for at give turister en bedre oplevelse af Mandø by.

Ideen om et Velkomsthus dukkede først op i forbindelse med udarbejdelsen af landsbyplanen for Mandø, som blev godkendt i 2011.

I første omgang har Esbjerg Kommune og Mandø Fællesråd søgt fonde om midler til projektudviklingen.

Flere funktioner
I velkomsthuset skal turister kunne finde informationer om, hvad Mandø byder på af oplevelser. Samtidig skal Velkomsthuset kunne bruges som madpakkehus om sommeren med offentlige toiletter.

Velkomsthuset vil også løse et trafikalt problem i byen. I dag læsser traktorbusserne turisterne af på en opkørt plæne midt i landsbyen. Det giver flere ulemper for beboerne både i forhold til at færdes til fods, men også husene og vejen lider under de tonstunge køretøjer.

Formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen ser Velkomsthuset som et godt udgangspunkt for kvalitetsturisme, hvori der kan ligge flere arbejdspladser, som gør det muligt at fastholde eller endda få flere fastboere til at blive på øen.

Fakta:
• Projektet koster anslået 5 mio. kroner.
• Ca. 80.000 turister besøger årligt Mandø.
• Velkomsthuset forslås placeret i en af de eksisterende Mandøgårde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095