23948sdkhjf

2.650 m² tilbygning til Korsager Skole

Københavns Kommune har udbudt prækvalifikation på en om- og tilbygning til Korsager Skole i Brønshøj.
Korsager Skole skal udvides fra at være en tresporet til en firesporet skole.

Efter flere tilbygninger til Korsager Skolen, der er opført i 1948-52, har skolen i dag et bruttoetagereal på 10.614 m² fordelt på 1.288 m² i kælder, 7.892 m² i stueplan og 1.434 m² på 1. sal. Herudover er der et ikke medregnet kælderareal på 4.598 m².

Den aktuelle opgave, som Københavns Kommune har udbudt, består af nedrivning af en eksisterende pavillonbygning på 500 m², etablering af tilbygninger – primært i to etager, i alt ca. 2.650 m², samt lokale ombygninger mange steder i den eksisterende bygning. Nybyggeriet forventes udført med teglfacader og med bærende konstruktioner primært i beton. Der udføres ’grønne’ tage.

Projektet omfatter desuden etablering af ny parkering og afsætningsvej på arealet samt nyanlæg og omlægning af legeplads og øvrige friarealer.

Arbejdet skal udføres i to etaper. I hovedtræk skal tilbygningerne udføres i skoleåret 2012-13 og ombygningerne i skoleåret 2013-14.

Kontraktens anslåede værdi er 60 mio. kr.

Forventer at prækvalificere fem aktører til videre forløb. Fristen for at afgive bud er den 27. februar.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141