23948sdkhjf

93 lejligheder i Nestlégården skal renoveres

Boligkontoret Fredericia udbyder derfor totalrådgivning i forbindelse med renoveringen af slidte installationer i Nestlégården.
De tekniske installationer i Boligkontoret Fredericias afdeling Nestlégården har længe haft store problemer.

Vandinstallationerne er slidte, med mange rørsprængninger til følge og der er problemer med vandretliggende afløbsledninger, der ud mynder sig i en del stoppede afløb. Ved nærmere undersøgelser, har det vist sig, at der er manglende vandtætning af gulve og vægge i badeværelserne, at gulvafløbene i badeværelserne i stueplan er fejlagtigt indbyggede, og at der mangler gulvafløb på badeværelserne på 1. og 2. etage. Radiatorerne er desuden underdimensionerede og ventilationssystemet fungerer dårligt. Det fremgår af referatet fra et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Boligkontoret Fredericia.

På den baggrund er udarbejdet en helhedsplan for de byggetekniske problematikker i afdelingen. En opretning af problemerne medfører, at samtlige køkkener og badeværelser skal renoveres. Et overslag over de forventede omkostninger sætter de samlede udgifter til renoveringen til 37 mio. kroner.

Totalrådgivning i udbud
Processen er nu så langt, at Boligkontoret Fredericia udbyder totalrådgivning i forbindelse med renoveringen af Nestlégården.

Aftalen omfatter arkitekt- og ingeniøryderser i forbindelse med den planlagte renovering af køkken og bad samt installationer i i alt 93 lejligheder. Aftalen skal indeholde samtlige ydelser i forbindelse med projektering, udbud, tilsyn og aflevering samt 1- og 5-års gennemgang.

Frist for at afgive bud om deltagelse er den 6. marts 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062