23948sdkhjf

Spirende Odense-forstad får bæredygtigt børnehus

Når 1.300 nye borgere slår rod i forstaden Årslev syd for Odense de kommende år, står et nyt, bæredygtigt børnehus klar med pasning til de mange nye børnefamilier. 

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har netop godkendt skitseforslaget for børnehuset og frigivet de første midler, skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse. Samlet er der afsat et anlægs- og inventarbudget på 24,1 mio. kr. til etableringen af det nye børnehus inklusive legestue- og gæstepasningsfaciliteter. 

Fakta: Årslevs nye børnehus

Det nye børnehus bliver en integreret daginstitution til 12 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn samt legestue til 25 dagplejebørn og gæstepasning til andre 12 dagplejebørn.

Skitseforslaget, som er udarbejdet i samspil med lokale aktører, er tegnet af Bjerg Arkitektur og skal konkretiseres yderligere i 2021. Børnehuset forventes at stå klart i januar 2023. 

I skitseforslaget arbejdes der blandt andet med et godt indeklima, god akustik og gode dagslysforhold, ligesom forslaget genbruger og udnytter potentialet i børnehusets placering i en gamle have med gamle træer. Børnehuset kommer samtidig til at ligge tæt på byens nye fællesarealer og rekreative områder.

Ambitionen er, at det færdige børnehus skal opnå DGNB-certificering på guldniveau. Derfor skal opførelsen af huset baseres på både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Børnehuset placeres bag det borgerdrevne kulturhus Polymeren i Årslev.

Tidsplan og budget for Årslevs nye børnehus

Det nye børnehus forventes at stå klar til brug den 1. januar 2023.

Den videre tids- og procesplan

• Uge 4, 2021 – uge 35, 2021: Projektering af det nye børnehus

• Uge 35, 2021 – uge 50, 2022: Udførelse af anlægget

• Uge 50, 2022: Faciliteter står færdige til indflytning

• Pr. 1 januar 2023: Faciliteter står klar til brug

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094