23948sdkhjf

El-firma med 70 ansatte åbner ny afdeling

Lillegården El i Hobro etablerer en helt ny afdeling i Nørager som led i en strategi om at være tæt på kunderne

Der er fart på hos Lillegården El i Hobro, der nu er klar til næste udvidelse.

Virksomheden, der i forvejen har 70 ansatte og to afdelinger i Aarhus og Klejtrup, åbner nemlig en ny afdeling i Nørager fra årsskiftet. Det fortæller direktør Jens Bjørn, der siden 1997 har været en del af Lillegården El, som blev etableret af Torben Bøgh Hansen tilbage i 1981:

- At valget netop faldt på Nørager, er langt fra tilfældigt. Det er en del af vores strategi at være så tæt på kunderne som overhovedet muligt, og vi har allerede en række gode kunder i og omkring Nørager, som vi ønsker at komme endnu tættere på, udtaler Jens Bjørn i en pressemeddelelse.

- Jeg er i øvrigt selv udlært i Nørager – selvom det godt nok er mange år siden, jeg var lærling hos Harry Byrialsen i Vestergade, tilføjer han.

I den nye afdeling kommer elektriker Torben Hald til at få ansvaret for den daglige kontakt til kunderne med hjælp fra resten af Lillegårdens serviceafdeling. Afdelingen flytter ind i lokaler på Katrinevej 1 i Nørager, som tidligere dannede ramme om et tømrerværksted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078