23948sdkhjf

Fortsat reallønsnedgang i byggeriet

Den årlige lønstigning for arbejdere i byggeriet var 0,9 procent fra 2010 til 2011, viser de nyeste løntal fra DA.
En lønstigning på 0,9 procent er således ikke imponerende, og med en inflation på 2,6 procent, betyder det en reallønsnedgang i 4. kvartal 2011 på 1,7 procentpoint.

Dermed har bygge- og anlægsarbejdere haft reallønsnedgang uafbrudt siden 3. kvartal 2009. Det eneste positive i tallene er, at der trods alt er tale om en stigning fra 3. kvartal 2011, hvor lønudviklingen var et rundt nul.

- Hvis bygningsarbejderne for alvor skal vende den negative reallønsudvikling, så skal de i virksomhederne og overfor deres ledelser tage initiativ til at forbedre byggeprocessen, så man undgår spildtid og materialespild, undgår fejl og mangler og bringer antallet af arbejdsulykker ned. Her er der særdeles mange milliarder at hente for virksomhederne og for bygningsarbejderne, lyder meldingen fra BAT-kartellet.

Produktiviteten halter
Ifølge BAT handler det således først og fremmest om at få produktivitetsudviklingen i sat i vejret. Det synes tiltrængt i en branche, hvor produktiviteten er faldet markant.

Forsker Erik K. Kristensen kunne forleden, i en artikel i Ingeniøren, oplyse, at Byggeriets produktivitet faldt til indeks -15 i perioden 1988-2005. Til sammenligning steg industrien til indeks 30 og landbruget til indeks 225.

- Stort set alle andre produkter er blevet billigere og bedre i samme periode, men ikke byggeriet. Det skyldes, at byggeriet som det eneste erhverv stadig hænger fast i en præindustriel organisering, sagde Erik K. Kristensen blandt andet i den forbindelse.

Læs artiklen på www.ing.dk


Kilde: Danmarks Statistik,DA-lønstatistik og BAT’s beregninger
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594