23948sdkhjf

Tøvejr giver travlhed på ny

Med plusgraderne afsløres sprængte vandrør og vandskader i villaer og sommerhuse. MJ VVS i Gilleleje er blandt firmaerne, som oplever travlhed.
Efter de seneste ugers hård frost er der igen udsigt til masser af opgaver til vvs’ere i takt med, at frostsprængte vandrør tør op og afslører vandskader.

MJ VVS i Gilleleje, som servicerer en del sommerhus, har været kaldt ud til flere frostskader, og har udsigt til mange opgaver den kommende tid:

– Men med tøvejret skal der nok blive travlhed i de kommende dage, siger Michael Jacobsen fra MJ VVS til eb.dk og tilføjer, at en frostskade let kan medføre en vandregninger på 30.000-40.000 kroner.

Autoriserede hjælper hinanden i Roskilde
Travlhed er der også i Roskilde. Ejer af Roskilde VVS, Lars Christiansen, beretter om en mindre telefonstorm. Selvom har har måtte afvise flere fortvivlede husejere, er det ikke ensbetydende med, at han ikke hjælper dem videre i deres jagt på en vvs'er:

- Blandt de autoriserede indenfor Roskilde Gas- og Vandmesterforening hjælper vi så hinanden og henviser kunderne til kolleger, når vi ikke selv har tid, siger Lars Christiansen til lokalavisen.dk.

Skader i villaer
Antallet af sager om frostsprængninger ventes at stige i takt med, at folk kommer hjem fra vinterferien eller kommer forbi sommer- og fritidshuse.

– Når frosten er så ekstrem, som den har været i år, kan der ske frostskader i rør i blandt andet ydermure, skunkrum eller uopvarmede værelser – dem har vi fået flere af i år, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen til eb.dk.

Han forventer ifølge eb.dk, at flere villaejere vil være ramt af skader i år, hvorimod sommerhusejere givetvis har taget ved lære af de sidst to års lange, hårde vintre.

Vandforbruget stiger med 20 procent
Frostskaderne ses ikke kun i de ramte bygninger. Også vandværkerne mærker trykket, når der pludseligt pibler vand ud af sprængte rør.

På Østermarie Vandværk meldes om et vandforbrug, der er 20 procent over normalen

- Alle med tomme huse, huse uden opvarmning, sommerhusejere og staldbygninger skal især være opmærksomme. Men generelt skal alle tjekke deres huse, lyder opfordringen fra Thorbjørn Gjesing fra Østermarie Vandværk til P4 Bornholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094