Byggeriets forhandlere har siden onsdag arbejdet på at få et forlig om byggeriets mange overenskomster.
Midt på eftermiddagen søndag besluttede forhandlerne imidlertid at afbryde det igangværende forløb og gå hver til sit.
- Der er behov for en tænkepause, og der er endnu ikke aftalt nye møder, lyder meldingen fra Dansk Byggeri.
Ifølge byggegruppen i 3F er det især tre punkter, der skiller vandene under forhandlingerne: Udenlandsk arbejdskraft og social dumping. Byggeriets Overenskomst, hvor fem overenskomster skal skrives sammen til én. Og endelig fortolkningen af forliget på industriens område.