23948sdkhjf

Stor interesse for energirenoveringer i Skærbæk

Muligheden for at forbedre boligen og spare penge med isolering, klimavinduer og solcelleanlæg vakte interesse på et møde om energirenoveringer i Skærbæk.
Omkring 45 beboere var mødt op, da Skærbæk Beboerforening i samarbejde med Netværk for Energirenovering havde inviteret til borgermøde tirsdag den 7. februar 2012.

På mødet blev der talt om alt fra isolering og klimavinduer til finansiering af solcelleanlæg, og det var tydeligt, at der var stor interesse for at høre om mulighederne for at forbedre sin bolig og samtidig spare penge på energiregningen.

- Mødet startede med oplæg fra forskellige medlemmer af Netværk for Energirenovering, og derefter kunne beboerne gå rundt og tale med håndværkerne, og det udnyttede de i stor stil. Der var en snakken og summen i godt en time, så der er grundlag for, at der kommer nogle konkrete energiprojekter ud af mødet, fortæller energi- og erhvervskonsulent Jette Kjær, koordinator for netværket.

Meget tages med videre
- Det var alletiders arrangement, som vi meget gerne vil gentage i en eller anden form til efteråret. Jeg har fået mange tilkendegivelser fra beboerne, som følte, at de fik rigtigt mange gode tips og ideer med sig hjem, fortæller Jonna Heebøll, som er formand for Skærbæk Beboerforening.

På borgermødet deltog Tre-For, Rationel vinduer, BT Gulve og Stila, Andresens VVS, Isovér, El:con, Deloitte og ID arkitekter, som alle er medlem af Netværk for Energirenovering.

- Netværk for Energirenovering er opstået, fordi Fredericia Kommune og de lokale virksomheder har en fælles interesse i at få sat gang i flere renoveringsprojekter. Fredericia Kommune stiler mod at være en bæredygtig kommune, og derfor vil vi naturligvis gerne være med til at fremme, at borgerne investerer i energirigtige boliger, fortæller Jette Kjær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11