23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mange håndværkere er imod betalingsringen

Et stort flertal af medlemmerne af Håndværksrådet i og omkring hovedstaden er imod planerne om en betalingsring rundt om København.

I en undersøgelse blandt Håndværksrådets medlemmer svarer 83 procent, at de er imod indførelsen af betalingsringen. Lige knap 54 procent af de adspurgte mener ligefrem, at den vil betyde ekstra omkostninger for deres virksomhed, mens 25 procent svarer, at de vil udføre færre opgaver i hovedstaden, hvis betalingsringen bliver en realitet. Det oplyser Håndværksrådet i en pressemeddelelse.

Håndværksrådet mener, at en indførelse af en betalingsring helt skal friholde håndværksvirksomhederne fra betaling, da de reelt ikke har noget alternativ til at bruge deres bil som led i arbejdet.

- Håndværkerne er afhængige af deres biler. De transporterer materialer og maskiner, og en betalingsring vil deres være en ekstra skat på deres produktion. Derfor skal de friholdes. Alt andet vil være dybt urimeligt og koste arbejdspladser, siger afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm.

Undersøgelsen, som Håndværksrådet netop har gennemført omfatter 241 af Håndværksrådets medlemsvirksomheder beliggende i og omkring København.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03