23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FLSmidth udvider topledelsen

Koncernens direktion skal i fremtiden bestå af seks mand mod de nuværende fire.

Udvidelsen sker som led i en ny koncernstruktur, der i fremtiden deler FLSmidth op i fire forskellige divisioner; Den nuværende Cement-division opsplittes i Customer Services og Cement, mens Mineral-divisionen opsplittes i Bulk Materials og Non-Ferrous.

Customer Services udskilles fra projektforretningen, dels fordi der er tale om et strategisk vigtigt forretningsområde, der adskiller sig fra projektforretningen ved at være mindre konjunkturfølsom, og dels for at have bedre muligheder for at realisere synergier på tværs af koncernen.

Inden for mineral-aktiviteterne skal Bulk Materials-divisionen primært håndtere projekter inden for kul, jernmalm og gødningsmineraler, mens Non-Ferrous-divisionen skal levere produkter og projekter til primært kobber- og guldindustrien.

Som en konsekvens af den nye strategi og koncernstruktur udvides koncerndirektionen pr. 1. marts 2012 fra fire til seks personer, idet Per Mejnert Kristensen og Peter Flanagan indtræder i direktionen.

Samtidig er der nu fundet en afløser for koncernfinans- og økonomidirektør Poul Erik Tofte, der fratræder den 30. marts. Afløseren er Ben Guren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03