Pavestolt: Fortsætter rejsen som partner

Grønbech PR og kommunikation har ved årsskiftet overtaget Byggeriets Pressebureau – en nicheorienteret journalistisk virksomhed, som har specialiseret sig i at rådgive og gennemføre pressekontakt for virksomheder i hele byggebranchens fødekæde. Den hidtidigere ejer af Byggeriets Pressebureau, HC Kiilerich-Hansen, bliver samtidig associeret partner og seniorrådgiver hos Grønbech.
- Byggebranchen er inde i en rivende udvikling med øgede krav til bæredygtighed, arbejdsmiljø, styrket effektivitet og kvalitet, der blandt andet er drevet af nye digitale redskaber, nye materialer og processer samt nye samarbejdsformer og skærpede krav til arbejdsmiljø, siger direktør Susanne Lindø Grønbech fra Grønbech PR og kommunikation.:
- Som led i den udvikling er effektiv kommunikation både internt og eksternt et afgørende succesparameter. Vi har altid arbejdet med bygge- og ejendomsbranchen, og med overtagelsen af Byggeriets Pressebureau sætter vi nu ekstra turbo på vores engagement i disse to, meget spændende, brancher. Grønbech får på samme tid tilført en stærk journalistisk pennefører med et dybgående kendskab til byggeriets udfordringer og et betydeligt netværk, der dækker en bred vifte af byggebranchens uddannelser, leverandører, virksomheder og medier, siger direktør Susanne Lindø Grønbech
HC Kiilerich-Hansen lægger ikke skjul på, at matchet er perfekt:
- Efter mange års soloridt er jeg pavestolt over, at jeg som medspiller hos Grønbech nu får mulighed for at tilbyde byggeriets virksomheder sammenhængende kommunikation med afsæt i hele værktøjskassen. Det er der brug for, og det fortjener byggeriet, siger H.C. Kiilerich-Hansen.
Samarbejdet mellem direktør Susanne Lindø Grønbech og seniorrådgiver og partner HC Kiilerich-Hansen har stået sin prøve siden efteråret 2020, og Grønbech viderefører nu Byggeriets Pressebureau.