23948sdkhjf

AAB bygger nyt ved Aarhus

Arbejdernes Andels Boligforening vil opføre 46 nye familieboliger i Hjortshøj og udskriver derfor en totalentreprise-konkurrence.
Et nybyggeri på ca. 4.600 m² med 46 boliger i varierende størrelse er på vej i Hjortshøj nord for Aarhus.

Bygherre er AAB’s Aarhus-afdeling, som nu er klar til at udbyde projektet i totalentreprise.

AAB oplyser i udbudsbekendtgørelsen, at byggeriet ønskes udført efter et produktionsrationelt princip; fx med afsæt i typehusproduktion, præfabrikation, konceptbyggeri eller lignende gennemprøvede byggeprincipper.

Målet er herigennem at udføre et ”klassisk arkitektonisk og funktionelt byggeri via gennemprøvede og driftsikre løsninger, og til en attraktiv anlægsøkonomi”. Byggeriet forventes desuden kombineret med alternative energiløsninger.

Ifølge tidsplanen ventes konkurrencen gennemført i april/maj 2012, hvorefter projekterings- og udførelsesopgaven påregnes gennemført fra primo juni 2012 til medio april 2013.

Konkurrencen får deltagelse af fem teams, der udvælges gennem prækvalifikation. Fristen for at komme i betragtning er den 26. marts 2012.

Læs mere her under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094