23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

De skal male Oddesundbroen

Banedanmark er i gang med at give Oddesundbroen i den nordvestlige Jylland en overhaling. Allerede i sommers blev det første af tre buefag malet, og nu har Gardit vundet udbuddet på overfladebehandling af de resterende to buefag.

- Hele entreprisen er på to buefag på Oddesundbroen. Det ene buefag er her i 2021, og det andet buefag er i 2023, fortæller Morten Lindholt, administrerende direktør i Gardit.

Selve entreprisesummen er på 9,7 millioner kroner, men i den indgår også arbejde fra blandt andet stilladsfirma.

Gardits arbejde på broen starter i april. Her starter man med at sandblæse broen, før den bliver malet.

- Vi skal bruge fem-seks mand fra opgavestart, og til vi er færdige i vores del af arbejdet, forklarer Morten Lindholt.

Oddesundbroen åbnede for trafik i 1938. Broen er 472 meter lang, og hvert buefag er 70 meter. Broen er en klapbro, og klapfaget spænder over en 30 meter bred sejlrende.

Buefagene er sidst hovedrenoveret i 1987-1988, og der er senest foretaget pletreparation af buefagene i 2007.

Selve malerarbejderne på Oddesundbroen er en kontinuerlig proces. Broklappen blev malet i 2017, og fra 2022 og i årene frem er det stålunderbygningens tur igen. Malingen beskytter broens stålkonstruktioner og forventes at holde i 25-40 år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094