Mexichem har afgivet et bud på 10,50 euro pr. Wavin-aktie, hvilket ligger 177 procent over kursen den 18. november 2011.
Både ledelse og bestyrelse hos Wavin anbefaler, at koncernens aktionærer tager imod tilbuddet.
I Danmark har Wavin produktion i Hammel og Horsens, hvor man beskæftiger 340 medarbejdere. Den mexicanske koncern oplyser i forbindelse med købstilbuddet, at Wavin vil fortsætte som selvstændig virksomhed med hovedkvarter i Holland, og at der ikke vil blive skåret ned i medarbejderstaben.