23948sdkhjf

Boligforeninger og virksomheder tændte - men usikre - på solceller

Boligforeninger og virksomheder vil gerne investere i solceller, men ikke ved, hvordan de griber det an. Det står soleklart i en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke.
Solceller er hotte. Også hos boligforeninger og virksomheder, der gerne vil investere i den CO2-frie energiform. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for energiselskabet EnergiMidt. Her er én af de varme fortalere for mere sol til boligforeninger og virksomheder Market Development Manager Teo Geer:

Baggrunden for undersøgelsen er, at elselskaberne har en forpligtigelse til at medvirke til at nedbringe CO2-udledningen gennem energirådgivning og i EnergiMidt sammenhæng også markedsføring af vedvarende energi. Stigende energipriser og stigende bevidsthed om vores energiforbrugs konsekvenser for klima og miljø medfører, at solceller til elproduktion er blevet økonomisk attraktive også for virksomheder og boligforeninger

Konklusionen på analysen er, at både virksomheder og boligforeninger gerne vil investere i solceller, men mangler grundlæggende viden til at kunne træffe den endelige beslutning herunder om den nemme vedligeholdelse og de økonomiske besparelser. Sidstnævnte omhandler blandt andet muligheden for at sælge strøm til elnettet, når anlæggene producerer mere, end ejeren selv bruger.

- Analysen viser med al tydelighed at jo mere viden, kunderne har, jo større er købsinteressen, fortæller Teo Geer.

Også solcelleaktør når vinden vender
Som et eksempel på en boligforening, der har haft stor gavn og glæde af solcellerne er Ringgården i Århus-området. I afdelingen Lærkehaven lægger et specialdesignet stativ ryg til et 10,2 kiloWatt peak solcelleanlæg, som nedbringer fællesudgifterne i bebyggelsen og synliggør det generelle fokus på miljø i boligområdet.

- Markedet mangler altså viden – og det vel og mærket fra solide og pålidelige kilder. Grunden til min betoning er, at der desværre findes en del lykkeriddere, som rider med på solbølgen og lover langt mere end energipriser og teknologi kan holde. De er der næppe, når markedet vender igen, men solcellerne holder i mindst 25 år, så det er med at være opmærksom på, hvem man laver forretning med, hvis garantier og driftsaftaler skal have værdi på sigt.

Solceller har signalværdi
Interessen for den grønne energi er ikke forbeholdt boligforeninger. I samme analyse udtrykker 71 procent af de adspurgte virksomheder bekymring i forhold til de stigende energipriser, mens højdespringeren blandt argumenterne for at installere solceller med 79 procent er, at man med solceller på egen bygning sender et vigtigt signal til andre om at være miljøbevidst.

Blandt erhvervsvirksomhederne, der er meget interesserede i energiformen er blandt andet banker, forsikringsselskaber og servicevirksomheder. Et fællestræk er, at jo mere de ved om energiformen, jo mere interesserede er de i at købe. Og viden er netop det, det kniber med…
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187