23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MT Højgaard-selskab sælger krangrenen for tocifret millionbeløb

Kranvirksomheden Normas Cranes køber kranafdelingen i MT Højgaard Holdings forretningsenhed Ajos fra den 1. april. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Salgsprisen for aktierne er aftalt til 62 mio. kr. 

Handlen omfatter syv specialiserede medarbejdere på to lokationer og kranflåden i form af flere end 50 tårn- og semimobilkraner samt kranafdelingens ordrebog. 

– Ajos skærper profilen med salget af kranforretningen og får mulighed for at investere målrettet i udvalgte forretningsområder med særligt fokus på de bæredygtige løsninger, som spiller en stadig større rolle i byggeindustrien og er en integreret del af vores strategi på tværs af alle forretningsenhederne i MT Højgaard Holding koncernen, siger Morten Hansen, adm. direktør og koncernchef i MT Højgaard Holding. 

Investerer pengene

Efter frasalget af kranaktiviteterne i 2021 og hejsaktiviteterne i efteråret 2020 vil Ajos investere i at styrke sin position inden for indretning og drift af byggepladser samt salg, opsætning og udlejning af skure, moduler og svanemærkede pavillonmoduler, oplyser selskabet.  

– Vi sælger en velfungerende kranforretning for at skærpe vores fokus på skur-, modul- og pavillonmarkederne, hvor vi har en rigtig god position og oplever stigende efterspørgsel med særlig stærk fremgang inden for vores Svanemærkede pavillonmoduler, siger Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos, i pressemeddelelsen. 

Læs mere om Ajos’ planer for svanemærkede pavilloner i dette interview med adm. direktør Ole Wamsler.

– Vi skal løbende investere for at fastholde momentum i de aktiviteter, og derfor prioriterer vi ressourcerne, tilføjer han. 

Pavillonerne anvendes i stigende grad som midlertidige skoler, institutioner eller til genhusning i forbindelse med store renoveringsprojekter samt til studerende, ældre, flygtninge, hjemløse samt andre med akut behov for en midlertidig bolig. De kan bygges sammen i stort antal og i flere plan og tilpasses til den enkelte funktion.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109