23948sdkhjf

Rekordentreprise til JFP-selskab i Vallensbæk

JFP Murer & Tømrer har netop taget hul på det, der er den største fagentreprise indenfor beton-og elementmontage i det midtjyske firmas historie. 

Det gælder beton-og elementmontage på 315 almene boliger plus erhverv på i alt 32.000 kvm, navngivet Vallensbæk Gårdhaver. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Entreprisen udføres for Adsbøll Entreprise i Kolding, og det er det fjerde store projekt, som JFP Murer & Tømrer løser for firmaet.

Til støbearbejder skal der bruges ikke mindre end 5.500 kbm beton, og der skal anvendes 5.000 betonelementer til boligerne. 

Elementmontagen blev påbegyndt i uge 10. 

Byggeri over to år

Vallensbæk Gårdhaver består af fire karrébygninger i 5-6 etager med samlet 315 boliger samt fuld parkeringskælder under blokkene på Vejlesvinget i Vallensbæk. Der indrettes erhverv og serviceerhverv i stueetagen. 

Adsbøll Entreprise underskrev totalentreprisekontrakt med ejendomsudvikleren 1927 Estate i november sidste år.  

Rådgiverteamet på projektet består af GPP Arkitekter og Svend Poulsen A/S som ingeniør. 

Bolig- og erhvervsprojektet bliver bygget over en toårig periode med byggestart primo januar 2021.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11