23948sdkhjf

Dødsårsag: Kvæstelser ved nedhejsning i skorsten blev fatale

Politiet kan ikke oplyse, om der bliver rejst sigtelse i sagen, men siger, at politiet og Arbejdstilsynet i øjeblikket er ved at komme til bunds i, hvad der er sket

Det var under nedhejsningen i skulpturen "Elia" ved Heart-museet i Herning, at det gik galt for den 46-årige reparatør, der tirsdag i sidste uge mistede livet.

Det står klart for Midt- og Vestjyllands Politi, efter at det har fået svar på obduktionen af den 46-årige.

Reparatøren blev sænket ned i en af "Elias" skorstene med en kran. Under nedhejsningen pådrog han sig så alvorlige kvæstelser, at han endte med at dø af dem, viser obduktionen.

Politiet vil ikke oplyse, hvilke typer kvæstelser der var tale om.

Anmeldelsen om episoden fik politiet tirsdag klokken 18.00, men kunne hverken komme i kontakt med manden eller få ham ud med det samme.

Politiet kan ikke oplyse, om der bliver rejst sigtelse i sagen, men siger, at politiet og Arbejdstilsynet i øjeblikket er ved at komme til bunds i, hvad der er sket.

Den enorme skulptur "Elia" er tegnet af kunstneren Ingvar Cronhammar og er opført på en mark i Birk lidt øst for Herning.

Skulpturen ligger nær Heart-museet i Herning og består af en metalkuppel samt fire hule søjler - eller skorstene, om man vil. Det er inde i en af disse, at manden sad fast.

 

 

Reparatøren mistede livet af sine kvæstelser, efter at han tirsdag i sidste uge sad fast i en af skorstenene på skulpturen Elia i Herning. (Arkivfoto) - Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094