23948sdkhjf

Firkløver i spidsen for hovedstads-arkitekter

Et løbende generationsskifte er nu faldet helt på plads for københavnske Alex Poulsen Arkitekter.   

Partnerkredsen i firmaet med omkring 25 ansatte består nu at Rasmus Bernhard Nielsen, Sonia Bom, Jonas Hviid Mønster som adm. direktør og nyeste tilkomne, Elizabeth Hjortborg, der vil fungere som tegnestueleder. 

– Vi har som ledergruppe hele tiden passet utroligt godt sammen, og nu hvor jeg også er trådt ind i partnergruppen, føler jeg, at jeg er landet i verdens bedste firkløver, siger Elizabeth Hjortborg i en pressemeddelelse om generationsskiftet. 

Med de nye folk i front er det udtalte mål at være en af Skandinaviens førende arkitektfaglige rådgivere inden for det mere komplicerede byggeri, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed, flow og optimering af arbejdsprocesser. 

Holder fast i de gamle dyder 

Alex Poulsen Arkitekter blev etableret i 1944 og har siden haft sikkerheden og mennesket i fokus. Sådan vil det også være i fremtiden.

– Vi er stolte af at være en gammel virksomhed, som formår at arbejde med de principper, som stammer helt tilbage fra tegnestuens etablering, udtaler firmaets adm. direktør Jonas Hviid Mønster i pressemeddelelsen. 

– I takt med dette generationsskifte har vi genfundet os selv på den helt optimale måde, hvor vi holder fast i de gamle dyder, men leverer vores rådgivning mere nytænkende, mere nuanceret og i et lettere tilgængeligt format, fortsætter han.

Tegnestuen favner flere fagområder, men fokuserer i fremtiden endnu mere på arkitektur, der udvikler mennesker og samfundet.

Alex Poulsen Arkitekter A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 10,2 14,0
Driftsresultat  -0,9 4,3
Resultat før skat -0,9 4,3
Årets resultat -0,7 3,3
Aktiver i alt 9,0 12,2
Egenkapital i alt 1,9 4,7
Gns. antal ansatte 20 17
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125