23948sdkhjf

Ombygning gør krematorium til dansehus

København NV bliver nu hjemsted for et stort dansehuse; Dansekapellet. Navnet er inspireret af den 104 år gamle bygnings tidligere brug.
Det tidligere kapel og krematorium i Bispebjerg i Københavns nordvest-kvarter slår nu dørene op som dansehus for sprudlende dansere og publikum i smukke og fredfyldte omgivelser.

Inspireret af bygningernes hidtidige brug får det nye, store dansehus - efter en stor ombygning - nu navnet Dansekapellet. Huset rummer fire øvelokaler og en stor, ny sal til danseforestillinger.

Dansekapellet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt en række lokale ildsjæle.

- Lokale- og Anlægsfonden har stor erfaring med at omdanne gamle bygninger til nye formål indenfor idræt og kultur. Samtidig har Fonden arbejdet med at skabe optimale rum til dans og blødere bevægelsesformer, og interesseret sig for, hvordan lukkede kirkelige bygninger kan blive et aktiv for lokalområderne. Vi er glade for at have medvirket til udviklingen og finansieringen af Dansekapellet. Her får dans og bevægelse helt unikke og smukke rammer i et nedlagt krematorium og kapel, og Bispebjerg får et nyt og særligt samlingssted for børn, unge og voksne, siger
Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Bispebjerg Kapel er mere end 100 år gammelt, bygget i 1908 af Holger Jacobsen, der også stod bag Stærekassen ved Det Kgl. Teater. Kapellet ligger på Bispebjergs top i overgangen mellem åbne, grønne rekreative arealer og et historisk bymiljø af høj arkitektonisk kvalitet med Grundtvigs Kirke som midtpunkt.

Fakta - Dansekapellet
• Dansekapellet er etableret i tæt samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Nordea-fonden og Københavns Kommune.
• Den oprindelige del af kapellet, kuppelbygningen og de to små to-etagers sidefløje, er opført i 1908 med Holger Jacobsen som arkitekt. Kapellet er siden da bygget om og udvidet flere gange.
• Dansekapellet har i dag en stor Black Box scene med plads til 249 tilskuere. For mindre forestillinger kan man vælge den mindre og mere intime Kapelsal. Derudover er der tre gode studios – alle med spejle, trægulv og barrer, samt omklædnings- og badefaciliteter.
• Det samlede bruttoarel i danse- og bevægelseshuset udgør 1714 m2 samt 206 m2 kælder. Bygningen er bevaringsværdig i kategori 2.
• For ombygningen står arkitekttegnestuen Domus i samarbejde med Peter Holst Akitektur & Landskab, ingeniørfirmaet Wissenberg, Jordan Akustik, og Copenhagen Living Lab. Rådgiver for bygherren Københavns Ejendommme er Witraz arkitekter + landskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078