23948sdkhjf

NCC klar til 2. etape i Malling

I december sidste år kunne de første købere flytte ind i deres nye boliger i Sønderengen. Nu går byggeriet af de sidste 19 rækkehuse i gang, og NCC Bolig har stor tiltro til projektet.
I Sønderengen, Mallings nye boligområde, har NCC Bolig netop sat gang i opførelsen af de sidste 19 rækkehuse, hvoraf de første vil stå klar til indflytning i november i år.

De første 18 rækkehuse stod færdigbygget i december sidste år, hvor køberne overtog deres nye boliger.

Et forbilledligt eksempel
Rækkehusene i Sønderengen bygges af NCC Construction, og de to søsterselskaber glæder sig over byggestarten, da man har stor tiltro til boligmarkedet – især i og omkring Aarhus og København.

Desuden ser man klare fordele ved salg af nybyggeri, blandt andet fordi flere af de eksisterende købere oplevede, at deres bank var mere villig til at låne penge til køb af nybygget bolig, da vedligeholdelsesomkostningerne er små, og boligernes lave energiforbrug giver større luft i budgettet.

Senior projektudviklingschef i NCC Bolig, Bente Karlskov, glæder sig til at forsætte det gode samarbejde i Sønderengen:

- Et projekt som dette er kun en succes, hvis der sælges boliger, og beboerne er trygge ved hele processen fra køb og frem til tiden efter indflytning. Det er helt afgørende, at kunderne er gode ambassadører for vores byggerier, og her er Sønderengen et forbilledligt eksempel. Den gode stemning og engagerede indsats, som har været på byggepladsen, har forplantet sig til køberne, der i dag roser boligerne i høje toner, så det bliver spændende at få sat de resterende rækkehuse i produktion, siger hun.

Læs mere om projektet på www.ncc.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125