23948sdkhjf

Erfaring og ungdom tager en kop kaffe - arkitektfirmaer flytter sammen

Arkitektfirmaerne SNA, den færøske tegnestue Selmar Nielsen Arkitekturs danske afstikker, og Thi & Dencker Arkitekter starter kontorfællesskab i en fredet industribygning på Nørrebro i Købehnavn, det tidligere Merkur Kaffebrænderi opført i 1932 i nyklassicistisk stil.

Begge firmaer er baseret på sammenfaldende værdier, der bygger på bæredygtige nordiske arkitektur og byggetraditioner, lyder det fra folkene bag de to arkitektfirmaer.

I forvejen samarbejder de to firmaer på projekter, forklarer Linda Thi, som sammen med Mikkel Dencker står bag Thi & Dencker.   

Målet med lokalefællesskabet er at udnytte den dynamik, der skabes i samarbejdet mellem forskellige kompetencer i mødet mellem nyetablerede Thi & Dencker og de erfarne folk i SNA med tegnestuechef Lars Garrit og udviklingschef Frans Andersen i front.

Nu samles medarbejdere med erfaringer fra såvel store og komplekse byggeprojekter som fra mindre unikke byggerier og forskningsbaseret arbejde så på tværs. Visionær arkitektur forenes med strategisk- og helhedsorienteret indsigt og gedigen byggeteknisk viden, som det beskrives. Tilsammen forener firmaerne således kompetencer og baggrunde der skaber et unikt kreativt og dynamisk miljø for udvikling af arkitektur og fremtidssikre løsninger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078