Høyrup & Clemmensen er kommet tilbage på sporet i 2020 efter et 2019 med væsentlig tilbagegang.
Bruttofortjenesten hos den københavnske el-installatør er sidste år opgjort til 37,8 mio. kr. og resultatet før skat til 11,1 mio. kr. Regnskabet ligner dermed til forveksling det fra 2018.
AnnonceI 2019 havde virksomheden to projekter, der var udfordret; en ved konkurs, en anden ved direkte tab. Året her endte med et resultat før skat på 1,4 mio. kr.
I 2021 er forventningen en omsætning nogenlunde på linje med 2020 og måske en lille fremgang samt et resultat på bunden på 6 pct.
Annonce- Det, der trækker os derhen, er, at vi har fortsat fokus på vores specialer. Vores mål er en stabil vækst frem mod 2025, siger adm. direktør Søren Østergaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
AnnonceLæs mere om strategien i virksomheden her: El-installatør går efter specialerne
| Mio. kroner | 2020 | 2019 |
|---|---|---|
| Bruttofortjeneste | 37,8 | 29,2 |
| Driftsresultat | 10,9 | 1,4 |
| Resultat før skat | 11,1 | 1,4 |
| Årets resultat | 8,6 | 1,0 |
| Egenkapital | 20,3 | 12,2 |
| Antal ansatte | 123 | 127 |
| Regnskabet er afsluttet 31. december 2020 | ||
