23948sdkhjf

Sønderborg godkender ghetto-plan til 17 millioner

Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening (SAB) går til kamp mod to hårde ghetto-områder.

Byrådet har netop godkendt en ny boligsocial helhedsplan, der træder i kraft til efteråret, og er baseret på en strategi for helhedsplan for perioden 2021-2025. Planen har et samlet budget på 16,8 mio. kr., og Sønderborg Kommune bidrager med 3,4 mio. kr.

- Vi har gode erfaringer fra den tidligere helhedsplan, og derfor bygger meget i den nye helhedsplan også videre på dem. Især omkring vores indsatser på jobskabelse i Sønderborg Kommune, hvor det er lykkedes at få flere i arbejde. Det er noget af det, vi skal udbygge og have fokus på, for der er en kæmpe ressource hos de beboere, der ikke allerede har et job, siger Jan Prokopek Jensen (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget 
og tidligere borgmester i Sønderborg fra 2007-10. 

Skal få flere i arbejde

Den nye plan, der hedder 'Aktiv i fællesskabet', træder i kraft for boligområderne Nørager, Søstjernevej - der kom på listen over hårde ghettoområder pr. 1. december 2020 - samt Stenbjergparken og Kløver/Hvedemarken.

Der er ifølge en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune tale om en fire-års plan, der skal bidrage til en positiv udvikling i de udsatte boligområder. 
Planen skal udover at højne beskæftigelse og uddannelse, også give et fagligt løft af børn og unge, skabe mere tryghed i områderne og give mere sammenhængskraft og fællesskab.

Boligplanen blev i oktober 2020 prækvalificeret af Landsbyggefonden til et samlet budget på 16,8 mio. kr. for perioden, og heraf er Sønderborgs Kommunes samlede bidrag 3,4 mio. kr. 
SAB bidrager til helhedsplanen med 1,4 mio. kr.
Implementeringen af den nye plan vil begynde 1. september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.22