23948sdkhjf

Q-Construction skal få 64 boliger til at blomstre på Amager

Entreprenørselskabet Q-Construction indleder et nyt samarbejde med Elf Development. Denne gang på Amager, hvor duoen skal få projektet Astas Have til at blomstre med et erhvervslejemål, 31 almene boliger og 33 private ejerboliger. Det oplyser entreprenørselskabet med hovedsæde i Aarhus samt afdelinger i København og Aalborg på sin hjemmeside. 

Elf er bygherre på byggeriet og agerer delegeret bygherre på den almene del på vegne af Boligforeningen Vibo. Sweco Architects og Dominia er desuden tilknyttet projektet. 

Astas Have bliver i fire og fem etager med tagterrasse på toppen. Et fælles gårdrum skal spire frem mellem bygningerne og rumme parkering til cykler og ophold for store og små. Under gårdrummet og delvis under boligerne etableres en kælder med parkeringspladser og depotrum. 

Hele projektet strækker sig over 6.400 kvm bolig og 1.450 kvm kælder. Byggepladsen befinder sig i et tæt byrum langs den trafikerede Sundholmsvej, på pladsen udenom byggeriet bliver minimal. 

I forvejen samarbejder Q-Construction og Elf Development om den sidste etape i IrmaByen, Espeporten, som består af 53 boliger og p-kælder.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.142