23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arpe & Kjeldsholm skal bygge endnu et tårn i Carlsberg Byen

Byggeriet på den gamle bryggerigrund i Carlsberg Byen fortsætter, og nu totalentreprenøren til det næstsidste tårn fundet. 

Det bliver dermed Arpe & Kjeldsholm, der skal stå i spidsen for opførslen af 357 boliger fordelt på to længehuse, en karré og det 100 meter høje tårn. Det skriver de i en pressemeddelelse. 

Karréen og længehusene vil bestå af ni byhuse med teglsten i brunlige og rødlige nuancer med grønne detaljer, mens tårnet med 29 etager vil fremstå som en del af kvarterets "familie" af tårne i et varieret udtryk med altaner og karnapper.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S

  • Forvandler frem til og med 2024 den historiske bryggerigrund til et nyt og levende bykvarter
  • Det nye bykvarter vil bestå af 50 pct. boliger, 35 pct. erhverv og 15 pct. kultur m.v.
  • Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af PFA Pension, Carlsberg, PenSam og Topdanmark.

Kilde: Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S

- Vi er utroligt stolte af at blive valgt til endnu et projekt i Carlsberg Byen, og vi glæder os til at opføre et kvalitetsbyggeri, der lever op til både kvarterets historiske betydning og ambitionerne for området, siger Tim Kjeldsholm, adm. direktør i Arpe & Kjeldsholm, i pressemeddelelsen.

Det bliver samlet til mere end 72.300 kvm og bliver et miks af boliger og erhverv, hvor stueetagen er dedikeret til caféer, restauranter og detail for at sikre liv i gadeplan, mens de øvrige etager bliver boliger i alle størrelser. Herunder kommer 13.500 kvm kontorer samt to-etagers p-kælder. Byggeriet står færdigt ved udgangen af 2024, hvor det øvrige Carlsberg Byen også cirka forventes at være færdigt.

Det er langt fra det eneste tårn, Arpe & Kjeldsholm har bygget i den nye bydel ved Valby og Vesterbro. De har også bygget fem andre tårne samt en række andre bygninger i Carlsberg Byen.

- Vi glæder os over at indgå endnu en totalentrepriseaftale med Arpe & Kjeldsholm og til et stærkt samarbejde på tværs af flere velkendte partnere: Hennings Larsen Architects, Rambøll, Werk Arkitekter og Mølbak, siger adm. direktør, Jens Nyhus, fra Udviklingsselskabet Carlsberg Byen. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062