23948sdkhjf

Tidligere Aarsleff-direktør indtræder i MT Højgaard-bestyrelser

Lars M. Carlsen, der frem til juli sidste år var viceadministrerende direktør i Aarsleff, bliver nu medlem af bestyrelsen hos konkurrenten, MT Højgaard.

Han indtræder i dag i bestyrelserne hos både MT Højgaard Danmark og MT Højgaard International.

Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

- MT Højgaard Danmark og MT Højgaard International har i den seneste tid haft dygtigheden til at vinde nogle af branchens mest spændende opgaver, så der er anlagt et godt fundament for de kommende år. Virksomhedernes medarbejdere har en dyb faglighed og mange dygtige håndværkere, og med de nuværende muligheder i markedet kan de nå langt, siger Lars M. Carlsen i pressemeddelelsen.

60-årige Lars M. Carlsen har næsten 40 års erfaring fra den danske byggebranche, hvor han særligt er kendt for sin tid hos Aarsleff. 

Her blev han ansat i 1988; i 2000 blev han medlem af Aarsleffs direktion og var frem til juli sidste år viceadministrerende direktør. 

Lars M. Carlsen stod blandt andet for opbygningen af Aarsleffs organisation i hovedstadsområdet, ligesom han var involveret i flere datterselskaber samt store infrastruktur- og vindprojekter i Danmark og udlandet. 

Han har desuden stået i spidsen for Aarsleffs indsats på Malmø City Tunnel og Øresundsforbindelsen, flere store infrastruktur- og offshore wind-projekter i både Danmark og udlandet samt Aarsleffs engagement på Femern-projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109