23948sdkhjf

Kendt typehusfirma går konkurs igen-igen

Typehusfirmaet Kalmar Huse A/S er atter under konkursbehandling efter egenbegæring, fremgår det af cvr-registeret og konkurser.dk.

Skifteretten i Esbjerg modtog egenbegæringen den 23. juli, og kurator er advokat Jan Bruun Jørgensen.

Det er langt fra første gang, at husbyggerfirmaet fra Esbjerg, der opfører fritidshuse i hele landet, har økonomiske problemer. Kalmar Huse er således gået konkurs gentagne gange - og er ligeledes blevet genetableret igen og igen. 

Halvandet år siden seneste konkurs 

Kalmar Huse gik senest konkurs i januar 2020. Dengang lød det, at konkursen skyldtes "virksomhedens problemer med at skaffe mandskaber og problemer med byggeriet".

Selskabet blev imidlertid genrejst få uger senere, da nye kræfter i form af Tommy Skov Kristensen, Kim Durhuus og Carl Werner Nielsen trådte ind i ejerkredsen sammen med Holger Wulff, Jan Ravn og Hans Peter Terkildsen, der har ejet typehusfirmaet siden februar 2018. 

Ambitionen lød på at få typehusfirmaet til atter at tjene penge ved at skalere antallet af nybyggede huse ned fra 80 til 50 årlige huse, fortalte bestyrelsesformand Tommy Skov Kristensen i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Vi er overbeviste om, at vi kan drive en sund forretning. Vi tror på, at brandet er stærkt, og at der er en plads til os på markedet, udtalte han 22. januar 2020.

Det er imidlertid ikke lykkedes de seks aktionærer at genrejse typehusfirmaet, hvor pengeproblemerne startede for over et årti siden.

Også i 2011 gik virksomheden konkurs efter flere svære år, men det lykkedes fra 1. august 2012 at genrejse virksomheden. Virksomhedens regnskaber siden da viser imidlertid, at Kalmer Huse er fortsat i økonomiske problemer.

Building Supplys søstermedie Licitationen arbejder på mere om sagen og søger udtalelser fra de implicerede parter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.14