23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Truet race overlever ikke ved at klynke

MESTER HAK&HUG: Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen

Det er jo ikke nogen verdensnyhed, at selvstændige arbejder mere end lønmodtagere. Så på den led er der vel ikke så meget nyt at hente i den analyse, som SMVdanmark netop har offentliggjort. Her dokumenteres det, at selvstændige arbejdede otte timer mere om ugen i løbet af corona-krisen end lønmodtagere gjorde.

SMVdanmark bruger regnestykket til at tegne et billede af selvstændige som en truet race. Ikke kun på grund af antallet af arbejdstimer, men også fordi mange administrative byrder yderligere er med til at øge arbejdspresset på de selvstændige og iværksætterne.

Det en reel bekymring, men også en bekymring, som iværksættere og selvstændige bør lægge til side, inden de kaster sig ud i at få foden under eget bord.

Kendsgerningen er nemlig - og har altid været det - at det koster blod, sved og tårer at tjene sine egne penge og samtidig påtage sig den risiko at have ansatte, som man også skal brødføde.

Hvis man først når derhen i sin stræben mod at skabe et liv som selvstændig, at man får ondt af sig selv, fordi man skal arbejde mere end medarbejderne, så slutter eventyret hurtigt.

Når det er sagt, så er det de mange selvstændige og ambitiøse iværksættere, som er den lim, der holder samfundshjulene kørende. Også under corona-krisen, hvor samfundet så til gengæld har ydet hjælp til selvhjælp og holdt hånden under mange selvstændige.

MESTER HAK&HUG Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078